Lidt om det hele, familien, livet, foto og så'n...

mandag, marts 27, 2006

Alma


Englebarn
6.juli






Sovende Alma.

7/4 2006
Nu er hun for alvor begyndt at smile til os. Det er kommet ligeså stille de sidste tre dage. Så snart hun får øjenkontakt med os storsmiler hun. Det er helt fantastisk endelig at se en lille rigtig person med det dejligste smil.
Så snart jeg kan få kameraet ud af hænderne på Henrik skal det foreviges. Det skal simpelthen fanges. Hun er super sød.

Måske udmatter det hende at smile, hun er begyndt at sove LÆNGE hver nat.
I går faldt hun i søvn ved 20 tiden. Sov indtil kl. 04.00 fik lidt mad (overstået på højst 10 minutter) fik ren ble på og sov så videre til kl. 08.15 i morges.
:-O
Jeg var jo chokeret.
Aftenen før lavede hun samme nummer med otte timer i stræk før hun ville ha mad. Men der havde hun også været vågen næsten hele dagen, så jeg troede bare at det var derfor...

fredag, marts 24, 2006

Caribien

Turen gik i januar til Anguilla. Her er et lille udpluk af billeder fra vores tur.
















Billeder fra vores tur til Anguilla, Caribien. Januar 2006.
Flere følger ;-)

Tobias






onsdag, marts 22, 2006

Tine og Henrik









Tobias' vækst

Dato vægt / længde / hoved
15/09 01 4050 / 54 cm / Fødselsdag.
25/09 01 4500 g / 55 cm / 37 cm
18/10 01 5350 g / 60 cm / 39 cm
26/10 01 5650 g ( 5 ugers undersøgelse )
19/11 01 6 kg. / 64 cm / 40,4 cm
24/01 02 6,9 kg / 70 cm / 42,6 cm
04/03 02 7,8 kg / 72 cm ( 5 mdr. undersøgelse)
18/05 02 8700 g / 75,5 cm / 44,5 cm

24/09 02 10 kg / 80 cm (12 mdr. undersøgelse)
10/10 03 13,5 kg / 90 cm ( 2 års undersøgelse)
24/09 04 14,5 kg / 99 cm ( 3 års undersøgelse)

Alma's vækst

Dato vægt/ længde / hoved
20/02 06 4150 g / 55 cm / 36 cm
07/03 06 4300 g / 55 cm / 37 cm
21/03 06 4800 g / 56 cm / 38 cm ( 5 ugers undersøgelse)
31/03 06 4900 g / 60 cm /
10/04 06 5100 g / 61 cm / 39 cm ( 8 uger )
16/05 06 5700 g / 62 cm /
01/06 06 5840 g / 63,5 cm ( 14 uger )
13/06 06 ( 16 uger )

tirsdag, marts 21, 2006

7 dage med Alma











Reportage serie fotograferet af Henrik i forbindelse med reportage workshop på DJH med Peter Turnley. Henrik fik sin barsel aligevel ;-)

Storebror

22. januar 2006. 1 måned før ankomsten.

Om eftermiddagen d. 20. februar 2006. Første gang Tobias holder sin nye lillesøster.

1 måneds status


Sundhedsplejersken var forbi idag.
Alma vejer nu 4800 g. og er 56 cm lang.

Nu ser det næsten ud som om hun smiler :-)

Alma's fødsel

En turbo fødsel.
Mandag tidlig morgen kl 01.30 vågner jeg ved at jeg har plukveer.
Men det er der jo ikke noget specielt ved, for hvor mange nætter har jeg ikke "hygget" mig med plukveer?? Også som så mange gange før er de regelmæssige og jeg kan tælle dem til ca 4 minutters interval.
Men det er ikke noget jeg tilægger det store i.

Men ca 03.30 begynder de at bide lidt mere, og jeg får vækket Henrik som står op, får et bad og pakker Tobias' taske og får smurt madpakke imens vi venter på at Morfar dukker op så han kan køre Tobias i børnehave senere på morgenen.

Imens begynder jeg for alvor at have veer, det går ret hurtigt. Jeg når ikke rigtigt at få taget tid på veer'ne for nu kommer de rullende ind over kroppen og er så smertefulde.
Jeg når heller ikke rigtig at arbejde med veerne fordi de ret hurtigt bliver meget smertefulde. Jeg går i brusebad i håbet om at varmt vand kan afhjælpe veernes smerte, men det hjælper ikke rigtigt. Jeg kan nærmest ikke andet end at græde fordi det er så overvældende smertefuldt og jeg føler ikke jeg kan gøre noget for at kommer ordentlig igennem veerne.
Meget anderledes end Tobias' fødsel hvor jeg nærmest ikke sagde en lyd og hvor veerne var til at holde ud, i det mindste kunne jeg arbejde MED veerne. Det var i sin tid en rigtig god fødselsoplevelse.

Men imens jeg står i badet kan jeg mærke at veerne tager endnu mere til og og jeg kan mærke at nu skal jeg se at komme i noget tøj for jeg begynder at have travlt.
Da jeg har kæmpet mig ud af det varme vand og står på badeværelses gulvet kan jeg mærke begyndende presseveer. Ikke den sjoveste fornemmelse når man ikke har tøj på og der er 18 km til hospitalet.

Vi kommer ud af døren ca. 05.10, kører fra Hadsten til Randers sygehus på 11. minutter.. presseveer i bilen, i foyeren på hospitalet og ved indgangen til fødegangen.
Jordmoderen tvinger mig op på fødebriksen for at ligge så hun kan tjekke hvor åben jeg er...Tanken om at komme op at ligge får mig nærmest til at gå i panik da jeg sidst fødte stående på alle fire fordi det virkede bedste for mig. Men ingen pardon hos jordmoderen. Op på briksen og jeg er fuldt åben og i fødsel ( som om jeg var i tvivl :-O)

Vandet går og jordmoderen tjekker hele tiden hjertelyden på baby. Hun kalder både for og bagvagten da jeg bløder meget. Hun mener moderkagen er ved at løsne sig og barnet skal tages med sugekop. Jeg får også drop med saltvand pga. blødningen. Sugekoppen bliver lagt og i næste presseve er min datter født.

kl 5.58 fødte jeg en datter på 4150 g og 55 cm.
2 1/2 time efter første ve startede og dagen før termin.

Hun er rigtig fin, tog godt ved brystet fra starten og har det rigtig fint. Der var ikke noget at se eller mærke efter den hurtige tur ud, det er vist kun mig der stadig er lidt omtumlet efter fødselen som gik meget anderledes end jeg havde forventet.
Storebror er stolt og glad forsin lilesøster, nu mangler vi bare at blive enige om et navn til vores lille prinsesse. Men det virker ikke som om nogen af os har synderligt travlt med at beslutte os.
Hold op hvor jeg nyder hende. Hvor er det fanatstisk. Er meget glad og lykkelig.