Lidt om det hele, familien, livet, foto og så'n...

søndag, september 30, 2007

Vejle huset

Så er vi rykket til Vejle.

Vi flyttede ind i huset 31/3 2007. Huset er gammelt, trænger til en meget kærlig hånd og vi har inden indflytning lagt nyt gulv med hjælp fra Rene, Lukas' far.
Marianne, Lukas' mor hjalp med at male på førstesalen.
Anne Sofie har hjulpet med hovedrengøring af køkkenet.
Nu er det nye projekt at renovere gangen. Al træ på væggene er hevet af, en loftslem er sat op og loftet er hævet min. 10 cm. Nu er der sat gipsvægge op de fleste steder, og der skal snart spartles.
Gelænderet skal også renses af og males på ny. Et stort projekt, men huset har helt sikkert potentiale til at blive rigtig fint:-)
Billeder kan ses på
http://picasaweb.google.com/hvolby.kastenskov/Husrenovering

I carporten står tre vinduer klar og de skal i den nærmeste fremtid sættes i sydgavlen.

Vi har hele foråret og sommeren nydt at vi har fået have. Haven har været fyldt med frugter og Tobias og ikke mindst Alma har hygget sig meget med at gå og spise brombær, solbær, jordbær, stikkelsbær pærer, blommer og æbler. Lidt hindbær har der også været. Vores tre sølle tomatplanter har givet lidt tomater til Almas store glæde. Selv de grønne er et hit. Det eneste vi selv fik sået i år var ærter, men de er også blevet spist rub og stub.
Nu mangler vi bare at høste paradisæbler til næste års julesnaps.
Vi har en lille portion paradisæbler stående gemt væk i et mørkt hjørne fra sidste års høst. Det skal smages til jul.